Spejdermetoden er spejdernes pædagogik

Kompetencer og færdigheder læres og forbedres bedst ved at spejderen gør det, som man ønsker, at spejderen skal lære. Spejderen, som skal lære at slå telt op, lærer det bedre ved selv at slå teltet op end ved kun at iagttage, at det bliver slået op eller ved kun at få instruktioner.

Spejderen skal lære gennem sine egne erfaringer, fejl og succeser, som manstøder på igennem læringsprocessen. Jo mere læringssituationen ligner den situation, hvor det man har lært faktisk skal bruges, jo bedre vil spejderen lære det, fordi spejderen bedre vil kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at lære. For eksempel vil det måske virke fjollet at slå et telt op, hvis der ikke skal soves i det, og dermed er der ikke særlig stærk motivation for at huske, hvordan det var, man slog det op.

For at erfaringer bliver til læring hos spejderen, er det som oftest nødvendigt, at spejderen reflekterer over den oplevelse, han eller hun havde. I patruljen kan spejderne snakke om, hvad der skete, og hvad der kunne gøres bedre, og til en anden gang vil de kunne huske, hvad de gjorde rigtigt.

Learning by doing handler altså både om, at man skal prøve tingene af i praksis og om at gøre sig refleksioner over det, man har prøvet. Refleksionerne sker ikke kun efter teltet er slået op men også undervejs i processen.

Patruljesystemet er et af de mest bærende principper for spejderarbejdet. En patrulje består af fem-otte spejdere, som arbejder sammen i en længere periode. Patruljen er et sted, hvor der er tryghed, hvilket gør, at spejderne kan støtte hinanden gennem udfordringer. Den enkelte spejder udvikler sig i patruljen gennem samspillet med andre og i fællesskabet med andre. I kraft af samspillet i patruljen, får spejderne desuden en praktisk mulighed for at lære og forholde sig til, hvordan demokrati fungerer.

I en patrulje har alle forskellige styrker og svagheder, og der er derfor mulighed for at lære fra sig og tage ved lære af de andre i patruljen. Da der er mange forskellige styrker samlet i patruljen, vil den altid kunne klare større udfordringer end kun et enkelt medlem ville kunne.

En patrulje får ofte mulighed for at arbejde selvstændigt, da de kan få ansvaret for at lave dagens program eller planlægge deres egen tur. En del af deres selvstændige arbejde understøttes af, at patruljen har sin egen patruljeleder. Patruljelederen har en central rolle i patruljen, og denne har ansvaret for eksempelvis patruljens sammenhold eller god gennemførsel af aktiviteter. Ansvaret vil variere fra enhed til enhed, og det er op til lederne at støtte patruljelederen i forhold til det ansvar, som han eller hun er blevet tildelt. Patruljelederen lærer at tage lederskab og have ansvaret for andre, og de øvrige medlemmer i patrulje lærer, hvordan det er at blive ledt af en jævnaldrende. Det understøtter dermed tanken om, at børn lærer børn.

Spejderarbejde drives af og for børn og unge støttet af voksne. Den voksne leder har to hovedfunktioner: På den ene side skal lederen have tilpas autoritet til at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet, og at målene med arbejdet nås, altså at det er spejderarbejde. Dette indebærer, at lederen skal give børnene og de unge del i ansvaret for arbejdet og dermed opfylde princippet om udvikling til selvstændighed. Det er for eksempel lederens ansvar at fastholde patruljesystemet som den bærende arbejdsform. Desuden er man som leder også på lige fod med spejderne. Lederen skal vise tillid til spejderen, så spejderen kan udvikle sig på egne præmisser.

Det er vigtigt, at børn og unge møder voksne, der er deres voksenrolle bevidst, men som også er parat til at deltage på lige fod med spejderne. På den måde skabes fællesskaber, hvor børn og voksne lærer at respektere hinanden, og unge kan se de voksne som rollemodeller for deres arbejde og deres motivation.

Denne del af Spejdermetoden kræver, at lederen har fokus på, hvad spejderne allerede har været igennem for, at der kan laves aktiviteter, som er mere udfordrende end tidligere. Der tages udgangspunkt i den enkelte spejders udvikling, og derfor skal aktiviteter altid være tilpasset det niveau og alderstrin, som er spejderen er på.

Et fremadskridende program vil især medvirke til, at den enkelte spejder får lyst til at forbedre sig, have ambitioner på egne vegne og opsøge større udfordringer.

Det vil være oplagt altid at huske at tale med spejderne om, hvad de føler, de kan, og hvad de har lyst til at kunne mere af. På den måde sikrer man, at spejderne altid er tilpas udfordrede, og at der ikke arrangeres aktiviteter, som spejderne kan udføre i søvne.